I en Unaturlig tid OG hvorfor, hvordan og hvad vendt på hovedet …

Forrådnelse tager tid! Hvis man har lyst, kan man godt sige, at vi er blevet slaver af en rutinepræget økonomi!

Naturen har sin egen tid. De naturlige processer har og kræver egentid. For kornet kræver det, at frøet i jorden spirer, vokser sig stort via jorden, solen og regnen og til sidst modnes så vi kan høste og bearbejde de enkelte korn til forskellige produkter, som kommer os til gavn. Det tager den tid det tager for kornet at modnes, nogle af kornene modner måske lidt hurtigere end andre og det passer ikke ind i alle menneskers tidsskema og særligt ikke i producenternes – derfor tvinges nogle marker med korn med et menneskeskabt middel som RoundUp til at modnes hurtigere og ensartet, så de kan høste hele marken på en gang og sikre sig at al kornet er modnet. For raps, majs og soja betyder det, at nye genmodificerede unaturlige frø skabes af mennesket til at være resistente over for pesticider og neoniks og det vil uden lige sætte en forøgelse af de giftige sprøjtemidler i vejret. I det mindste kæmper Ida Auken stadigvæk imod GMO majs på dansk (og europæisk) jord – men GMO afgrøder sniger sig til landet i form af foder til landbrugsdyr i det konventionelle landbrug og på den måde er de danske forbrugere med til at støtte producenterne af GMO afgrøder (Monsanto) uden for DK – og på den måde er forbrugerne med til at der produceres afgrøder og sprøjtes med pesticider som er dræbende for de bestøvende insekter i andre lande.

For de bestøvende insekter er marker fyldt med GMO afgrøder samt marker uden disse, men som sprøjtes med forskellige pesticider, et tag-selv-bord af de allerværste varer. Det ville være ligesom, hvis vi mennesker blev tilbudt en lækker for øjnene tag-selv-buffet og når vi så spiste det ville vi opdage, at små doser af gift stille forplantede og ophobede sig i vores kroppe, pillede ved vores kognitive sans i hjernen, hvilket betød at vi muligvis ikke kan finde hjem igen, samt udsatte vores immunforsvar for svækkelse, som kan føre til en langsom død for både os og resten af vores familie, som også har spist af maden fra buffeten.

Hov, vent – det er jo lige præcis det der sker dagligt, vi bliver dagligt præsenteret for fødevarer som på den ene eller anden måde har været i nærheden af GMO afgrøder og endnu oftere (i DK) for forskellige pesticider – i DK, har de lige konstateret at der i 2012 i 58 % af det frugt og grønt vi producerer herhjemme var pesticidrester – En stigning på næsten 20 % i forhold til 2011, hvor vi lå på 39 %. Det er ganske enkelt bekymrende, at der er giftrester i hvert andet stykke ikke-økologisk frugt og grønt. Ligeledes er det meget bekymrende at denne andel er stødt stigende, samt at Fødevarestyrelsen ikke ser det som særlig bekymrende, fordi de fleste ligger under en menneskeskabt grænseværdi for hvor meget gift en krop kan tåle.

Nul giftrester bør være målet – for producenterne, for forhandlerne, for forbrugerne. Og det bør være målet for Fødevarestyrelsen og selve systemet. Når viceformanden for Landbrug og Fødevarer Lars Hvidtfeldt udtaler at han er stolt over, at vi %-mæssigt er under andre lande i antallet af giftstoffer og i samme udtalelse påpeger at ”vi bestræber os hele tiden på, at mindske brugen af plantebeskyttelsesmidler yderligere, samtidig med at vi beskytter vores planter optimalt” – så kan man undre sig over, at han overhovedet er stolt af tallet 58 % ud af 2400 prøver. Jeg mener endda, at det vil være mærkværdigt, hvis han stolter sig over tallet 39 % fra 2011 – Intet tal der er så højt når det gælder giftige rester fra pesticider bør man være stolt over!

Forrådnelse tager tid! “Man kan ikke sætte kompostudviklingens hastighed I vejret, ligesom man ikke kan fremskynde kærlighed eller bagetiden på en soufflé. Biokemien har sit eget iboende tempo. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke prøver… Hvem har tid til at vente på at naturen gør sit job?” skriver James Gleick i sin bog ”Ikke tid nok”. Forrådnelse tager tid og det alt andet også – alt har sin egentid. Det unaturlige er måske det helt naturlige for mennesket, men det er det på ingen måde for økosystemet eller fødekæden – for via videnskabelig forskning er det bevist, at jorden ikke kan nå at rydde op efter menneskets forurening.

Bioteknologien – En hurtig forædling eller en hurtig nedbrydning?

En acceleration i den naturlige tid er intet nyt – menneskene i de konventionelle jord og landbrug har altid arbejdet for at ’manipulere’ naturen, således at den kunne producere afgrøder hurtigere og billigere. Bioteknologien er dermed blot en hurtig forædling, en hurtig udgave af måden vi dyrker jorden på. Det i sig selv lyder også fint nok, men ligeså snart vi går ind og piller ved kornet eller andre af naturens råvarer, så piller vi også ved Naturens tid – den naturlige tid. Og det gøres ofte på trods af, at det er rene giftstoffer vi bruger, som vi med tidens gang er blevet bevidste om trænger ned i vores grundvand, forurener jorden og dræber en masse flora og fauna, samt sætter spor i vores egne kroppe. De første pesticider dukkede op i 1930’erne, det var dog først i 1950’erne at de rigtig tog deres indtog i landbruget – 30 år efter sporer forskere de første pesticidrester i vores grundvand og råber vagt i gevær. På kun 30 år – et ’nanosekund’ af vores planets eksistens har menneskets formået at forurene mere end vi har gjort i al den tid vores art har befundet sig på jorden.

Denne viden stopper os dog ikke umiddelbart, hverken producenterne, mellembrugerne eller forbrugerne. Dog er der en stigende tendens til, at flere og flere protesterer, når det går op for dem, hvor grelt det står til og skifter til en fuldkommen økologisk livsstil. De færreste har dog råd og dermed muligheden for at skifte den unaturlige tids varer ude med den naturlige tids varer. Når alt kommer til alt bliver producenterne ved med at producere, fordi deres varer stadig er efterspurgte og købes. Har man lyst kan man gode sige, at vi er blevet slaver af en rutinepræget global økonomi. Intet der er økonomisk gevinst ved fjernes fra hylderne medmindre det overhales af et lignende produkt med større finansiel indkomst for producenten eller forhandleren – forbrugernes helbred er ligegyldigt, for forbrugerne er også flygtige – de er for de af producenterne, som ikke selv har en naturlig tids moral og etik indbygget, udelukkende en strøm af penge, en kapitalmæssig indtægt.

Hvorfor, hvordan, hvad??

Den kapitalmæssige indtægt vægter ufattelig tungt. Den vægter så tungt, at selv naturen stille bukker under for den. Hvorfor – fordi mennesket er pengegerrigt og konkurrencelysten. Hvorfor – fordi turbokapitalismen er accelereret ud over alle grænser og mere vil have mere. I iveren for at komme først er de hurtigste så hurtige, at de glemmer det rigtige hvorfor.

Et HVORFOR bør handle om, hvorfor man gør noget baseret på etiske og moralske tanker. Ligeså snart et HVORFOR har drejet sig til at handle om penge, så er det ikke længere et hvorfor med en holdning som holder i den moralske retning. Når et HVORFOR handler om penge, er det yderst let at glemme, hvorfor man egentlig startede med at lave det man laver.

Den Gyldne Cirkel dengyldnecirkelaf Simon Sinek beskriver meget tydeligt at; enhver virksomhed ved HVAD de gør, fx hvilke produkter firmaet sælger, at de tjener penge eller hvilken service de tilbyder, nogle virksomheder og organisationer ved HVORDAN de gør det, det er disse tiltag der gør dem konkurrencedygtige så de kan skille sig ud fra konkurrenterne, meget lidt virksomheder og organisationer ved HVORFOR de gør, hvad de gør – HVORFOR handler dermed ikke om at lave penge. Det er et resultat, det et betydningsfuldt, en sag eller en holdning. Det er selve grunden til hvorfor virksomheden og systemet eksisterer.

Denne cirkels indhold kan bruges til at opridse fremmedgørelsen der truer, hvis man ikke længere føler, at man gør hvad man har lyst til er risikoen for at glemme HVORFOR man gjorde det til at starte med det større og dermed er der en stor mulighed for at ligegyldigheden bliver en realitet. Er ens eller virksomhedens eneste motivation for et HVORFOR = penge, så er man gået galt i byen – da dette aspekt hører til i HVAD.

Er HVORFOR forsvundet, er der en stor sandsynlighed for at HVORDAN og HVAD bliver grumset på en sådan måde, at man forsvinder fra det oprindelige HVORFOR, fordi HVAD = penge er blevet motivationsfaktoren – dermed er HVORDAN ofte ligegyldigt, da følelsen for HVORFOR er væk og det kan derfor betyde at metoderne til at nå HVAD kan være et øget pres om produktivitet uden at tage hensyn til følger af, hvilke konsekvenser det kan medbringe at sætte accelerationen i vejret.

Konsekvenserne er meget tydelige for de, som ikke har glemt et HVORFOR eller som ser på at andre kører i et kapitalistisk konkurrerende tempo, hvor de allerhøjst ser på HVAD og måske HVORDAN. Når alt kommer til alt, så handler livet og systemet for mange om, at vi skal være no.1  – enten som enkeltpersoner, virksomheder, offentlige institutioner eller som land.

POINTEN med HVORFOR

Pointen er at der er andre måder at blive no. 1 på – Det er muligt, at finde et HVORFOR med reelle hensigter og gennemføre det … Det ser vi også dagligt via økologerne, via de bevidste økologiske forbrugere og via almene borgere i samfundet, som vælger en ”langsommere” tilgang til livet og omgivelserne via et mere afslappet tempo og ofte et mere naturvenligt syn og opførsel.

Sammen kan og bør vi huske hinanden på HVORFOR …

HVORFOR – Fordi de bestøvende insekter er essentielle for vores fødekæde og økosystem

HVORFOR – Fordi pesticidrester i vores fødevarer og drikkevand ophober sig i vores kroppe, hvilket er sundhedsskadeligt og sygdomsfremkaldende

HVORFOR – Fordi vi vil sørge for en blomstrende og sund jord til samtlige af fremtidens børn – Også om 250 år!

HVORFOR – Fordi forsvinder de bestøvende insekter, så vil 90 % af verdens planter uddø eller i bedste fald være tæt på at forsvinde

HVORFOR – Fordi nok er nok!

HVORFOR – Fordi vi bekymrer os om mennesker, natur, dyr og selve jorden

HVORFOR – Fordi tid ikke behøver at være penge

HVORFOR – Fordi sammen kan vi!

 

Kom gerne forbi vores side på Facebook og fortæl os om dit HVORFOR ….

truerbierne

Lidt om os


Læs mere om os & vores visioner, mål og grønne projekter

Venner & Partnere
Støt vores arbejde


Din støtte er rigtig vigtig. Her kan du læse mere om, hvordan du bliver medlem, giver et bidrag, en gave og meget mere - Vi glæder os til at sige tak til dig på flere millioner biers og naturens vegne

Find din måde at støtte på her

Bierne & blomsterne

Find ud af mere om bier her

Bier er utrolig fascinerende 

Lær mere om dem her

Tilmeld dig Buzz News

Få nyhedsmailen i din inbox

Bee-Friendly Gifts

Ved at forkæle dig selv eller en du holder af med vores samarbejdspartneres produkter kan du støtte bierne og vores arbejde


Se hvordan du forkæler dig selv og bierne -->

Bliv medlem

For under 1 kr. om dagen kan du gøre en stor forskel for naturen


Som medlem hos os støtter du vores arbejde for de essentielle bier,  en rig flora, økologi og en sund natur 

Vælg dit medlemsskab her

Sponsorer


Hvorfor hjælpe insekter?

Insekterne sørger for at holde fødekæden, økosystemet og biodiversiteten optimal for alle - også mennesker

Også dig - Læs mere her

Involver  dig

Det er let at hjælpe insekterne - du kan endda starte hjemme i din egen have eller din altan. Bliv frivillig og deltag i arbejdet for vores alles fødekæde

 Vi gør det let for dig 

Lær mere her

Vores ønskeliste

Ønsker du at støtte os på anden vis kan du tage et kig på vores ønskeliste ... måske har du noget, som du vil sponsorere til vores blomstrende arbejde?

Giv en gave