En stakket frist

En stakket frist … ikke kun for bierne, men for os alle

Den 1. dec. 2013 var der mange som jublede, da det midlertidige 2 årige forbud af de giftige neonikotinoider trådte i kraft … men hvor meget er der egentlig at juble over?

Neonik’s, som de også kaldes, er nervegifte som dræber eller på en negativ måde påvirker de insekter som udsættes for dem. Læs resten

Hvorfor vil vi mennesker sætte naturen ud af balance?

Hvorfor vil vi mennesker sætte naturen ud af balance?

Skrevet af Egon Madsen – Biinspektør ved Aarhus Universitet – Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Jeg er biavler og efterhånden er det blevet aktuelt at tage biernes liv op til debat. At blive modtaget som en gave er i virkeligheden en livsbetingelse for alt levende. Læs resten

Meget mere end honning

Honning er en helt fantastisk sidegevinst ved bierne, men det er ingenting i forhold til den naturmæssige gevinst

Kan du forestille dig at sidde i haven uden den velkendte summen af bier og andre insekters baskende små vingeslag tæt ved blomterne?

Kan du forestille dig at sidde der uden synet og duften af de skønne farverige smukke blomster? 

Kan du forestille dig at sidde der og skulle spise morgenmad – Læs resten

Bier er bare bier – Eller er de?

For mange er bier bare et lille flyvende insekt  - men uden dem vil verden være meget grå & kedelig

En rigtig stor del af verdens planter er fuldt ud afhængige af honningbiernes bestøvning – får blomsten ikke besøg af en bestøver vil denne blomst ikke kunne sætte frø, æblet vil ikke udvikle sig, rapsen ikke blomstre, hindbær ville være en saga blot og samme skæbne vil ske for godt Læs resten

Bestøvning på hjernen – Danmark (og resten af verdens) bestøvende-krise

Bestøvning på hjernen – Danmark (og resten af verdens) bestøvende-krise

Vi har som individer et frit valg – enten støtter vi systemet som langsomt nedbryder vores fødekæde – eller også gør vi ikke …

 

Der er større og større fokus på honningbiernes triste situation og det virker som om at de er de eneste bier eller insekter som bestøver vores afgrøder. Men – de er ikke vores eneste bier. Faktisk har vi rigtig mange arter af bier, både i Danmark og på verdensplan. Lad os hjælpe dem også, samtidig med at vi hjælper honningbierne! Hvis du kan høre os, så forsæt med at læse.

 

Den Europæiske honningbi er af mennesket blevet flyttet rundt og på den måde blevet introduceret for områder, hvor den ikke fandtes oprindeligt. I særdeleshed bragte mennesket bierne med sig på grund af honningen de producerer.

 

Med ankomsten af den industrielle tidsalder skete der et kæmpe skift i dyrkningen af jord og land. Landbrug voksede sig store med kæmpe maskiner som betød færre mennesker til at håndtere arbejdet – mindre landbrug blev hurtig overhalet af større virksomheder som fokuserede på mer-produktion, hvilket i starten betød billigere mad for folket men i længden en smallere profit for producenterne.

 

Så for at maksimere profitten måtte virksomhederne tilkøbe sig mere og mere land samt udnytte al arealet til dyrkning af afgrøder – det fik en stor betydning for læhegn, blomstrende arealer, vandløb etc. da ingen områder umiddelbart blev skånet. Det fik også en betydning for dyrene og insekterne, for uden områder for dem at bo i findes de slet ikke og det betyder i sidste ende ingen bestøvning af insektbestøvede planter.

 

Det var en krise for landmændene som biavlerne kunne løse – derfor begyndte man nu at transportere bistader rundt til forskellige områder, hvor de hjalp med bestøvningen af landmandens planter. På en måde havde mennesket vundet over naturen. Bierne blev en vigtig puslebrik og et instrument for det industrielle land & jordbrug.

 

Monokulturel afgrødedyrkning er normen i det konventionelle landbrug, hvor profit ofte tæller først og på ganske kort tid har mennesket udviklet et fødekædesystem som i store udstrækninger er afhængig af honningbierne og som stigende er en stærk trussel mod de resterende bier og andre bestøvende insekter, såsom sommerfuglene.

 

Paradokset og det tveæggede sværd

Umiddelbart kunne det opfattes således, at hvis mennesket har vundet over naturen via den industrielle brug af honningbier, så er alting godt. Paradokset er at dette forhold mellem den moderne biavler og det moderne landbrug er et tveægget sværd – det er en unaturlig livsstil som honningbierne ikke kan opretholde. En vedvarende forgiftning med pesticider, ensartet diæt, stress under transport, svækkede immunforsvar og mødet med sygdomme tager ekstremt hårdt på bierne – og de sender os en meget tydeligt budskab – verden over dør de – De dør i hobetal!

 

Den massive bidød – Colony Collapse Disorder er muligvis biernes måde at vise os, at vi har bedt dem om for meget … Der er en masse som truer dem – GMO afgrøder, pesticider, antibiotika, forkert vinterføde … MEN skal vi sætte fingeren på den største trussel, så er det menneskets utrættelige ’mis’brug af honningbier til at vedligeholde vores nuværende industrielle fødekædesystem – hvilket i længden ikke er bæredygtigt – og det dræber dem!

 

Det dræber honningbierne, det dræber de solitære bier, sommerfuglene, humlebierne. Det dræber vores økosystem og det ødelægger vores naturlige fødekæde. Forsvinder fødekæden kan enhver sige sig selv, at GMO afgrøderne bestøvet af lavtlønnede arbejdere og robot-bier vil være den eneste løsning og uden tvivl en dyr løsning – en dyr løsning på mange områder, da GMO afgrøder sprøjtet med pesticider i følge flere videnskabelige forsøg er bevist yderst skadelige for både dyr og mennesker. En dyr løsning fordi fødevarernes salgspriser vil ryge i vejret – en dyr løsning på utænkeligt mange områder.

 

Ingen kan dog lide at tale om det – Biavlerne skylder skylden på landbrugets brug af pesticider, landbruget skylder skylden på biavlernes uheldige import af varroa miden, pesticide-producenterne arbejder på robot-bier, samt at udvikle både planter og bier som er resistente overfor pesticider (så der kan sprøjtes med endnu flere pesticider) og politikerne skylder skylden på de som deres finansielle støtter mindst kan lide for tiden og medierne rapporterer om alle disse mennesker som debatterer og diskuterer om problemet.

 

Men de glemmer én ting – vi løser ikke problemet ved konstant at skylde skylden på andre og det er på ingen måde kun honningbierne som er truede!

 

Solitære bier & humlebier – Essentielle bestøvere

Herhjemme har vi ca. 283 forskellige arter af bier. De sociale og de solitære bier. De sociale er honningbierne og de fleste arter af humlebier som lever i kolonier af mange individer. De solitære bier skaffer selv hus og føde, men kan dog godt slå sig ned i en form for kolonier, hvor der bor mange solitære bier tæt på hinanden.

 

Disse bestøvende insekter er også vigtige – de er lige så vigtige som honningbierne og ved at sætte fokus på at integrere og på den måde ´genindføre’ de vilde bier og andre vigtige bestøvende insekter såsom sommerfugle i vores fødekæde og i landbruget har vi en mulighed for at redde bierne – alle bierne! Og samtidig sikrer vi os en stabil fødekæde og et sundt økosystem til os selv og fremtidens børn.

 

Én murerbi kan være lige så en effektiv bestøver som 100 honningbier tilsammen. Problemet for den industrielle interesserede er, at murerbierne eller de andre solitære bier ikke laver honning ligesom de velkendte honningbier og derfor er der umiddelbart ingen ekstra profit ved at holde eller vedligeholde habitater som murerbierne trives i. Vi vil dog lige påpege, for de økonomisk interesserede, at den ekstra profit dog lige præcis kan være den gavnlige bestøvning murerbierne og alle de andre bier bidrager med, hvis deres levesteder ikke ødelægges eller nedlægges gennem at pløje områderne eller på sigt dræbe både bierne og deres hjem med giftige sprøjtemidler.

 

De solitære bier og humlebierne er om end endnu mere truet end honningbierne er. Deres levesteder formindskes ligeså længe vi forurener med pesticider, herbicider, fungicider og alle andre –cider. Ligeså længe mennesket foretrækker monokulturelle marker, tomme grøftekanter, ingen blomstrende striber af årstidens planter langs markerne, grønne græsplæner frem for blomster eller blomstrende kløverplæner, kvantitet frem for kvalitet, turbokapitalisme frem for balanceret økonomi ligeså længe vil vi opleve en nedgang i antallet af de essentielle bier.

 

Der kan stadigvæk skiftes bane - endnu!

Forhåbentlig når industrien og de økonomisk interesserede spilleparter at forstå, at deres større og mere vil have mere strategi ingenlunde er bæredygtig og derfor ikke holder i længden. Forhåbentlig når de at skifte bane og hastighed til et mere balanceret tempo i en bane der vil naturen, sundheden, fødekæden, økosystemet, jorden og os alle det bedste. Forhåbentlig når de før de sidste naturlige planter er udryddet og alt vand skal renses kemisk før det kan drikkes at indse, at penge ikke kan spises og materialistisk velfærd ikke drikkes.

 

Forhåbentlig når den almene borger at indse, at eget forbrug og indkøbsvaner bidrager til at industrien fortsætter i den forkerte bane. Forhåbentlig når den almene borger at indse, at ved at ændre på ligegyldigheden overfor hvordan produkter er fremstillet, så kan holdningsændringen bidrage til at industrien er tvunget til at skifte bane. Forhåbentlig når den almene borger at indse, at kun sammen kan vi sige stop – kun i samlet flok kan vi vise, at nok er nok.

 

Forhåbentlig når den almene borger indse, at ved at denne deltager i kampen mod den grådige destruerende industri kan denne almene borger som menneske være med til at ændre vores system til et mere blomstrende system – et sundere system og et økosystem der er til at være stolt af.

 

Du har som frit individ et valg – enten støtter du systemet som langsomt nedbryder vores fødekæde eller også gør du ikke.

 

Det er muligt at tage skridt i retningen af en sundere fødekæde et skridt af gangen – for hvert enkelt skridt fører i den rigtige retning og hvert enkelt skridt er med til at redde bierne og sikre vores naturlige fødekæde fra et kollaps.

 

Det er på tide at gøre noget – Lad os gøre det sammen – Inden det er alt for sent!

I en Unaturlig tid OG hvorfor, hvordan og hvad vendt på hovedet …

I en Unaturlig tid OG hvorfor, hvordan og hvad vendt på hovedet …

Forrådnelse tager tid! Hvis man har lyst, kan man godt sige, at vi er blevet slaver af en rutinepræget økonomi!

Naturen har sin egen tid. De naturlige processer har og kræver egentid. For kornet kræver det, at frøet i jorden spirer, vokser sig stort via jorden, solen og regnen og til sidst modnes så vi kan høste og bearbejde de enkelte korn til forskellige produkter, som kommer os til gavn. Det tager den tid det tager for kornet at modnes, nogle af kornene modner måske lidt hurtigere end andre og det passer ikke ind i alle menneskers tidsskema og særligt ikke i producenternes – derfor tvinges nogle marker med korn med et menneskeskabt middel som RoundUp til at modnes hurtigere og ensartet, så de kan høste hele marken på en gang og sikre sig at al kornet er modnet. For raps, majs og soja betyder det, at nye genmodificerede unaturlige frø skabes af mennesket til at være resistente over for pesticider og neoniks og det vil uden lige sætte en forøgelse af de giftige sprøjtemidler i vejret. I det mindste kæmper Ida Auken stadigvæk imod GMO majs på dansk (og europæisk) jord – men GMO afgrøder sniger sig til landet i form af foder til landbrugsdyr i det konventionelle landbrug og på den måde er de danske forbrugere med til at støtte producenterne af GMO afgrøder (Monsanto) uden for DK – og på den måde er forbrugerne med til at der produceres afgrøder og sprøjtes med pesticider som er dræbende for de bestøvende insekter i andre lande.

For de bestøvende insekter er marker fyldt med GMO afgrøder samt marker uden disse, men som sprøjtes med forskellige pesticider, et tag-selv-bord af de allerværste varer. Det ville være ligesom, hvis vi mennesker blev tilbudt en lækker for øjnene tag-selv-buffet og når vi så spiste det ville vi opdage, at små doser af gift stille forplantede og ophobede sig i vores kroppe, pillede ved vores kognitive sans i hjernen, hvilket betød at vi muligvis ikke kan finde hjem igen, samt udsatte vores immunforsvar for svækkelse, som kan føre til en langsom død for både os og resten af vores familie, som også har spist af maden fra buffeten.

Hov, vent – det er jo lige præcis det der sker dagligt, vi bliver dagligt præsenteret for fødevarer som på den ene eller anden måde har været i nærheden af GMO afgrøder og endnu oftere (i DK) for forskellige pesticider – i DK, har de lige konstateret at der i 2012 i 58 % af det frugt og grønt vi producerer herhjemme var pesticidrester – En stigning på næsten 20 % i forhold til 2011, hvor vi lå på 39 %. Det er ganske enkelt bekymrende, at der er giftrester i hvert andet stykke ikke-økologisk frugt og grønt. Ligeledes er det meget bekymrende at denne andel er stødt stigende, samt at Fødevarestyrelsen ikke ser det som særlig bekymrende, fordi de fleste ligger under en menneskeskabt grænseværdi for hvor meget gift en krop kan tåle.

Nul giftrester bør være målet – for producenterne, for forhandlerne, for forbrugerne. Og det bør være målet for Fødevarestyrelsen og selve systemet. Når viceformanden for Landbrug og Fødevarer Lars Hvidtfeldt udtaler at han er stolt over, at vi %-mæssigt er under andre lande i antallet af giftstoffer og i samme udtalelse påpeger at ”vi bestræber os hele tiden på, at mindske brugen af plantebeskyttelsesmidler yderligere, samtidig med at vi beskytter vores planter optimalt” – så kan man undre sig over, at han overhovedet er stolt af tallet 58 % ud af 2400 prøver. Jeg mener endda, at det vil være mærkværdigt, hvis han stolter sig over tallet 39 % fra 2011 – Intet tal der er så højt når det gælder giftige rester fra pesticider bør man være stolt over!

Forrådnelse tager tid! “Man kan ikke sætte kompostudviklingens hastighed I vejret, ligesom man ikke kan fremskynde kærlighed eller bagetiden på en soufflé. Biokemien har sit eget iboende tempo. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke prøver… Hvem har tid til at vente på at naturen gør sit job?” skriver James Gleick i sin bog ”Ikke tid nok”. Forrådnelse tager tid og det alt andet også – alt har sin egentid. Det unaturlige er måske det helt naturlige for mennesket, men det er det på ingen måde for økosystemet eller fødekæden – for via videnskabelig forskning er det bevist, at jorden ikke kan nå at rydde op efter menneskets forurening.

Bioteknologien – En hurtig forædling eller en hurtig nedbrydning?

En acceleration i den naturlige tid er intet nyt – menneskene i de konventionelle jord og landbrug har altid arbejdet for at ’manipulere’ naturen, således at den kunne producere afgrøder hurtigere og billigere. Bioteknologien er dermed blot en hurtig forædling, en hurtig udgave af måden vi dyrker jorden på. Det i sig selv lyder også fint nok, men ligeså snart vi går ind og piller ved kornet eller andre af naturens råvarer, så piller vi også ved Naturens tid – den naturlige tid. Og det gøres ofte på trods af, at det er rene giftstoffer vi bruger, som vi med tidens gang er blevet bevidste om trænger ned i vores grundvand, forurener jorden og dræber en masse flora og fauna, samt sætter spor i vores egne kroppe. De første pesticider dukkede op i 1930’erne, det var dog først i 1950’erne at de rigtig tog deres indtog i landbruget – 30 år efter sporer forskere de første pesticidrester i vores grundvand og råber vagt i gevær. På kun 30 år – et ’nanosekund’ af vores planets eksistens har menneskets formået at forurene mere end vi har gjort i al den tid vores art har befundet sig på jorden.

Denne viden stopper os dog ikke umiddelbart, hverken producenterne, mellembrugerne eller forbrugerne. Dog er der en stigende tendens til, at flere og flere protesterer, når det går op for dem, hvor grelt det står til og skifter til en fuldkommen økologisk livsstil. De færreste har dog råd og dermed muligheden for at skifte den unaturlige tids varer ude med den naturlige tids varer. Når alt kommer til alt bliver producenterne ved med at producere, fordi deres varer stadig er efterspurgte og købes. Har man lyst kan man gode sige, at vi er blevet slaver af en rutinepræget global økonomi. Intet der er økonomisk gevinst ved fjernes fra hylderne medmindre det overhales af et lignende produkt med større finansiel indkomst for producenten eller forhandleren – forbrugernes helbred er ligegyldigt, for forbrugerne er også flygtige – de er for de af producenterne, som ikke selv har en naturlig tids moral og etik indbygget, udelukkende en strøm af penge, en kapitalmæssig indtægt.

Hvorfor, hvordan, hvad??

Den kapitalmæssige indtægt vægter ufattelig tungt. Den vægter så tungt, at selv naturen stille bukker under for den. Hvorfor – fordi mennesket er pengegerrigt og konkurrencelysten. Hvorfor – fordi turbokapitalismen er accelereret ud over alle grænser og mere vil have mere. I iveren for at komme først er de hurtigste så hurtige, at de glemmer det rigtige hvorfor.

Et HVORFOR bør handle om, hvorfor man gør noget baseret på etiske og moralske tanker. Ligeså snart et HVORFOR har drejet sig til at handle om penge, så er det ikke længere et hvorfor med en holdning som holder i den moralske retning. Når et HVORFOR handler om penge, er det yderst let at glemme, hvorfor man egentlig startede med at lave det man laver.

Den Gyldne Cirkel dengyldnecirkelaf Simon Sinek beskriver meget tydeligt at; enhver virksomhed ved HVAD de gør, fx hvilke produkter firmaet sælger, at de tjener penge eller hvilken service de tilbyder, nogle virksomheder og organisationer ved HVORDAN de gør det, det er disse tiltag der gør dem konkurrencedygtige så de kan skille sig ud fra konkurrenterne, meget lidt virksomheder og organisationer ved HVORFOR de gør, hvad de gør – HVORFOR handler dermed ikke om at lave penge. Det er et resultat, det et betydningsfuldt, en sag eller en holdning. Det er selve grunden til hvorfor virksomheden og systemet eksisterer.

Denne cirkels indhold kan bruges til at opridse fremmedgørelsen der truer, hvis man ikke længere føler, at man gør hvad man har lyst til er risikoen for at glemme HVORFOR man gjorde det til at starte med det større og dermed er der en stor mulighed for at ligegyldigheden bliver en realitet. Er ens eller virksomhedens eneste motivation for et HVORFOR = penge, så er man gået galt i byen – da dette aspekt hører til i HVAD.

Er HVORFOR forsvundet, er der en stor sandsynlighed for at HVORDAN og HVAD bliver grumset på en sådan måde, at man forsvinder fra det oprindelige HVORFOR, fordi HVAD = penge er blevet motivationsfaktoren – dermed er HVORDAN ofte ligegyldigt, da følelsen for HVORFOR er væk og det kan derfor betyde at metoderne til at nå HVAD kan være et øget pres om produktivitet uden at tage hensyn til følger af, hvilke konsekvenser det kan medbringe at sætte accelerationen i vejret.

Konsekvenserne er meget tydelige for de, som ikke har glemt et HVORFOR eller som ser på at andre kører i et kapitalistisk konkurrerende tempo, hvor de allerhøjst ser på HVAD og måske HVORDAN. Når alt kommer til alt, så handler livet og systemet for mange om, at vi skal være no.1  – enten som enkeltpersoner, virksomheder, offentlige institutioner eller som land.

POINTEN med HVORFOR

Pointen er at der er andre måder at blive no. 1 på – Det er muligt, at finde et HVORFOR med reelle hensigter og gennemføre det … Det ser vi også dagligt via økologerne, via de bevidste økologiske forbrugere og via almene borgere i samfundet, som vælger en ”langsommere” tilgang til livet og omgivelserne via et mere afslappet tempo og ofte et mere naturvenligt syn og opførsel.

Sammen kan og bør vi huske hinanden på HVORFOR …

HVORFOR – Fordi de bestøvende insekter er essentielle for vores fødekæde og økosystem

HVORFOR – Fordi pesticidrester i vores fødevarer og drikkevand ophober sig i vores kroppe, hvilket er sundhedsskadeligt og sygdomsfremkaldende

HVORFOR – Fordi vi vil sørge for en blomstrende og sund jord til samtlige af fremtidens børn – Også om 250 år!

HVORFOR – Fordi forsvinder de bestøvende insekter, så vil 90 % af verdens planter uddø eller i bedste fald være tæt på at forsvinde

HVORFOR – Fordi nok er nok!

HVORFOR – Fordi vi bekymrer os om mennesker, natur, dyr og selve jorden

HVORFOR – Fordi tid ikke behøver at være penge

HVORFOR – Fordi sammen kan vi!

 

Kom gerne forbi vores side på Facebook og fortæl os om dit HVORFOR ….

truerbierne

Forbered din have eller altan i september til forårets sultne vilde bier og humlebier …

Forår og efterår er nogle af de bedste måneder at plante helårs planter samt forårsblomstrende planter i haven – det er dog ikke alle planter, som kan plantes ud om foråret eller om efteråret.

Her kan du finde en guide til gode planter, som du kan gå og nusse med at plante ud i september ind i oktober måned. Stedsegrønne træer og buske med grønne blade eller nåle året rundt har godt af at blive plantet i aug-sep – Hvis de plantes sommer eller vinter risikerer de at tørre ud. Dine forårsløg såsom Vintergæk, Erantis, Krokus, Tulipaner og Påskeliljer og Hyacinter er bedst at plante ud fra september til oktober, så står de klar i foråret til vilde bier og brumbasserne, som flyver ud tidligere og i køligere for at finde føde end honningbien gør. Vælger du forskellige løg kan du få haven til at blomstre hele foråret. Vores vilde bier og humlebier kommer tidligere frem end honningbierne gør og derfor er de vigtige bestøvere til forårets mangfoldige blomster. Humlebierne kan flyve ud fra omkring 5-6 grader celcius, hvor honningbierne først lister ud af boet ved omkring 15 grader. Du kan forberede din have, terrasse eller altan med en lækker buffet af smukke farverige forårsblomster, hvis du planter løgene nu.

Bærbuske og frugttræer

Når buskene har tabt bladene om efteråret er de klar til at blive plantet ud – bærbuske såsom solbær, ribs, blåbær, hindbær, brombær og stikkelsbær er guf for de bestøvende insekter og du kan selv få gavn af dem i form af rige vitaminer i deres bær. Jordbær er ligeså en fantastisk spise for både os mennesker og insekterne. Vidste du forøvrigt at nogle jordbær skal have besøg af en bestøver op til 20 gange mindst, før det udvikler sig til et rødt smagsfuldt sommerjordbær? Frugttræerne har også godt at blive plantet sent om året eller meget tidligt – rent faktisk har de bedst at blive plantet i den periode, hvor de er i dvale, hvilket de er fra ca. sidst i oktober til april. Men er træet i potte kan det stort set plantes ud til enhver tid når der kan graves, dog helst ikke om sommeren medmindre du er meget opmærksom på hyppig vanding resten af sæsonen. Nogle æblesorter kan slet ikke udvikle sig, hvis de ikke får besøg af en bestøver – derfor er det vigtigt, at plante godt i din have og undgå samtidig sprøjtemidler, så du kan skabe en blomstrende paradishave af blomster, frugttræer og buske til dig selv og insekterne der bor i haven, på din altan eller tilfældigvis kommer forbi din grønne oase på sin flyvetur.

Plant foråret om efteråret og efteråret om foråret

Forårsblomstrende stauder plantes bedst om efteråret og efterårsblomstrende stauder plantes bedst om foråret. Sørg for at de ikke er i blomst når de skal plantes, da rødderne gror langsomt under selve blomstringen. Det fantastiske ved stauder er at de er flerårige og både dig og de bestøvende insekter kan derfor nyde gavn af disse dejlige stauder flere år i træk. Af forårsblomstrende stauder kan du med fordel plante eller omplante disse i september måned akeleje, baldrian, daglilje, dik­tam, engblomme, fjerbusk, gemse­rod, guldblomme, guldnælde, hjerte­blomst, iris, kabbeleje, kejserlys, knopurt, kæmpemargerit, kæmpe­stenbræk, nellikerod, nyserod, para­solblad, ranunkel, rosenkrave, skjoldblad, storkenæb, tusindstråle, vortemælk og ærenpris. Planteriget i Roskilde har lavet en find guide over ”Årstiden i haven” – Her kan du læse mere om Haven i September

En humlebi’s tunge …

Humlebier henter nektar fra blomsterne med deres lange tunge … her er vi lige stødt på en lille film, hvor du kan se, hvordan humlebien bruger sin tunge

Dette besøg er et meget vigtigt besøg – for både blomsten og bien

Se filmen her

 

Lidt om os


Læs mere om os & vores visioner, mål og grønne projekter

Venner & Partnere

Støt vores arbejde


Din støtte er rigtig vigtig. Her kan du læse mere om, hvordan du bliver medlem, giver et bidrag, en gave og meget mere - Vi glæder os til at sige tak til dig på flere millioner biers og naturens vegne

Find din måde at støtte på her

Bierne & blomsterne

Find ud af mere om bier her

Bier er utrolig fascinerende 

Lær mere om dem her

Tilmeld dig Buzz News

Få nyhedsmailen i din inbox

Bee-Friendly Gifts

Ved at forkæle dig selv eller en du holder af med vores samarbejdspartneres produkter kan du støtte bierne og vores arbejde


Se hvordan du forkæler dig selv og bierne -->

Bliv medlem

For under 1 kr. om dagen kan du gøre en stor forskel for naturen


Som medlem hos os støtter du vores arbejde for de essentielle bier,  en rig flora, økologi og en sund natur 

Vælg dit medlemsskab her

Sponsorer


Hvorfor hjælpe insekter?

Insekterne sørger for at holde fødekæden, økosystemet og biodiversiteten optimal for alle - også mennesker

Også dig - Læs mere her

Involver  dig

Det er let at hjælpe insekterne - du kan endda starte hjemme i din egen have eller din altan. Bliv frivillig og deltag i arbejdet for vores alles fødekæde

 Vi gør det let for dig 

Lær mere her

Vores ønskeliste

Ønsker du at støtte os på anden vis kan du tage et kig på vores ønskeliste ... måske har du noget, som du vil sponsorere til vores blomstrende arbejde?

Giv en gave